Cryptojacking: Da Cryptomining og Hijacking fik et (temmelig grimt) barn…

Måske har du opdaget, at din computer nogle gange bliver varm og puster og stønner. Det kan være, at du har været udsat for cryptojacking.

Du har helt sikkert hørt om kryptovaluta de senere år. De er steget og faldet enormt i værdi, og der er et utal af varianter. Bitcoin og Ethereum er de mest kendte og populære. Den første kryptovaluta var Bitcoin, som blev lanceret i 2009.

Kryptovaluta kaldes også cryptovaluta eller bare krypto/crypto. Det er enhver form for valuta, der eksisterer digitalt eller virtuelt og bruger kryptografi til at sikre transaktioner med.

Kryptovaluta fik sit navn, fordi man bruger kryptering til at kontrollere transaktionerne med. Det betyder, at man benytter avanceret kodning til at lagre og overføre kryptovaluta-data mellem konti og offentlige regnskaber. Formålet med krypteringen er at yde beskyttelse og sikkerhed.

Kryptovaluta har ikke en bank i ryggen

Kryptovaluta har ikke nogen central udstedende eller regulerende myndighed. Den bruger et decentraliseret system til at registrere transaktioner og udstede nye enheder med.

Det betyder også, at det er et digitalt betalingssystem, der ikke bruger banker til at bekræfte transaktionerne. Det er et peer-to-peer-system, der gør det muligt for alle, uanset hvor de befinder sig, at sende og modtage betalinger.

I stedet for fysiske penge, som du har med dig og betaler med fysisk i “den virkelige verden”, sker betalinger i kryptovaluta som digitale registreringer, der ligger i en database på nettet. I databasen findes de specifikke transaktioner.

Når en person overfører overfører kryptovaluta til en anden, registreres transaktionerne i et offentligt regnskab. Kryptovaluta opbevares i digitale tegnebøger eller ”wallets”.

”Skal vi tage en uforpligtende snak og kigge på din sikkerhed? Book et 30 minutter onlinemøde med en af vores eksperter, så hjælper vi dig med at blive klogere.”

Krytovaluta skal “mines”- og her kommer du og cryptojacking ind i billedet

For at udstede ny valuta, kræver det computerkraft. Der findes store “mining-farme” rundt omkring, hvor kraftige computere står og arbejder på algotirmer for at skabe nye eksempelvis bitcoins. Det er dyrt i strøm, så selvfølgelig er der også nogen, der forsøger at snyde.

Med al den digitale valuta, der flyder rundt på internettet, er der steder, hvor dygtige hackere kan gå på minejagt og simpelthen fuske sig til at ”mine” cryptovaluta.

Måske har du lagt mærke til, at når du besøger en bestemt hjemmeside, så begynder din computer at arbejde helt vildt. Blæseren kører for fulde gardiner, og din computer bliver varm. Det kan meget vel skyldes, at din browser har tilladt noget malware, som bruger din computerkraft. Det er ikke så smart, for din computer bliver slap og langsom.

Din computer bliver altså hijacket til at cryptomine – cryptojacking.

Cryptojacking koster både strøm og effektivitet

Forestil dig, at det sker for en virksomhed med 1.000 ansatte, hvor samtlige computere kører for fulde drøn hele dagen. Den ekstra aktivitet koster 30 øre pr. time mere i strøm. Så gang dette med antal medarbejdere og så antal timer og dage. Det kan i sidste ende blive til en enorm regning.

Samtidig er maskinerne lidt langsommere, så måske mister virksomheden også produktivitet oveni.

(Og endnu mere foruroligende er det at tænke på, at hvis din maskine kan cryptojackes, hvad kan der så ellers være sluppet igennem af uvelkomment software!?)

Tre gode råd til at undgå cryptojacking

• Hvis din computer begynder at bruge uhensigtsmæssig meget computerkraft på ingenting, eller er den ualmindelig langsom – så kontakt din IT ansvarlige med det samme.
• Opdatér ALTID din browser og især din antivirus. Opdateringer skal ikke udsættes, de skal gennemføres.
• Sørg for at have sikkerheden på plads, så I kan bruge tiden på at arbejde sikkert.

”Skal vi tage en uforpligtende snak og kigge på din sikkerhed? Book et 30 minutter onlinemøde med en af vores eksperter, så hjælper vi dig med at blive klogere.”