Kunne din virksomhed også bruge 50.000,- kroner til at få gennemset virksomhedens IT-sikkerhed? Og få hjælp til at prioritere de tiltag, der skal til for at sikre jer yderligere?
IT-kriminalitet er en stigende tendens – desværre! Måske du har hørt om Antivirus, Phishing, Ransomware og Exploits? Rigtig mange virksomheder tror fejlagtigt, at forbryderne kun går efter de store virksomheder. Men sådan forholder det sig ikke!
Alle virksomheder – stor som lille – er afhængig af data i dag. Derfor er Cybersikkerhed også højt på dagsordenen. Måske tænker du ikke over det, men forestil dig hvis virksomheden ikke kunne sende mails og tilbud ud i en lang periode? Hvad hvis jeres interne server, hvor alle vigtige dokumenter og tegninger til produktionen ligger, ikke kan tilgås?
Så står produktionen og virksomheden stille, og hvad koster det pr. dag? Det kan blive en dyr omgang!
Sikkerhedsstyrelsens rapport om Cybersikkerhed fra 2021 fortæller at hele 40% af Danske SMV’er har et utilstrækkeligt digitalt sikkerhedsniveau i forhold til virksomhedens risikoprofil. Samme rapport fastslår at hele 24% af danske SMV’er ikke benytter de to helt basale sikkerhedsforanstaltninger – Opdatering og Backup af data!
I tillæg til dette er der hele problematikken omkring GDPR. Hvordan skal data behandles? Hvornår er noget personfølsomt? Hvem må have adgang til det? Hvor lang tid må det gemmes? Udfordringerne er mange!
Din virksomhed får gennemgået sin digitale sikkerhed og dataetik og får afdækket sit behov. Behovsanalysen kan suppleres med en rapport over tiltag, i prioriteret rækkefølge, som din virksomhed skal igangsætte med henblik på at kunne opnå den.
Fokus i denne del af rådgivningsforløbet er at bistå din virksomhed med at foretage de nødvendige tiltag, som behovsanalysen har kortlagt. Det kan eksempelvis indebære at etablere praktiske sikkerhedsaktiviteter – såsom etablering af netværksbeskyttelse, hjælp til at dokumentere virksomhedens sikkerhedsaktiviteter, etablering af en governance-struktur for dataetik, udvikling af en dataetisk politik, eller en IT politik til virksomheden.
Rådgiverens rolle er at bistå din virksomhed i en række aktiviteter – dog vil din virksomhed i høj grad selv skulle forestå aktiviteterne. Blandt andet vil implementering af processer og politikker forudsætte, at din virksomhed selv spiller en aktiv rolle.
Inden du ansøger, kan det være en god idé at orientere sig i de formelle krav til ansøgere i SMV:Digital. Få mere information omkring ansøgningskrav, ansøgningsproces eller få svar på de mest stillede spørgsmål her.
Ønsker du at se nærmere på nogle af de andre tilskud, der åbner, så læs med her.