Kunne din virksomhed også bruge 100.000,- kroner til at komme i gang med eller videre med den digitale omstilling? Eller er der nærmere behov for at se nærmere på Cybersikkerhed og lave sikkerhedsmæssige tiltag i forhold til sikring af jeres data?
Med tilskud til rådgivning fra SMV:Digital, kan du få hjælp til at realisere de digitale ambitioner.
Har du allerede en idé om, hvordan et udviklingsprojekt inden for digitalisering, automatisering eller digital sikkerhed kan hjælpe dig med at styrke din virksomheds konkurrenceevne, gribe en mulighed eller imødegå en udfordring, men som har brug for rådgivning til at komme i gang med eller gennemføre dit projekt?
Dit projekt kan have en afklarende karakter, hvor du eksempelvis ønsker at identificere, hvilke løsninger der er relevante for at løse din konkrete udfordring eller identificerede potentiale, og hvad business casen er ved at investere. Læs mere om vores tilgang her.
Du kan også få SMV:Digital rådgivning til implementering og teknisk integration af ny teknologi, så du er sikker på, at du indkøber præcist det, som du har brug for og bedst muligt høster gevinsterne ved din digitale investering.
Uanset størrelsen og typen af din virksomhed er det en god idé, at du indtænker it-sikkerhed i de daglige processer. Så længe din virksomhed gør brug af netbank, fakturerer, har et kundekartotek, sælger varer på nettet eller gemmer et dokument på computeren, vil sikkerhed være relevant. Du kan eksempelvis søge tilskud til:
En handlingsplan kan blandt andet indebære, at virksomheden får styr på backupprocedurer, opdateringer af it-systemer og/eller klarere retningslinjer og procedurer i tilfælde af brud.
En risikovurdering skaber et overblik over, hvor sårbar din virksomhed er for it-brud, og kan give en vurdering af, hvor din virksomheds sikkerhedsbehov er størst.
Har du allerede implementeret sikkerhedstiltag i din virksomhed? Så kan en sårbarhedsscanning og penetrationstest være oplagt. En sårbarhedsscanning af dine systemer leder efter kendte sårbarheder og penetrationstesten forsøger, med dit samtykke, at ’hacke’ din virksomheds systemer, så du får et indblik i potentielle fejl og mangler.
Du kan også søge tilskud til rådgivning vedr. it-sikring af kerneydelser, herunder de såkaldte by-design løsninger, hvor sikkerheden bygges ind i nuværende løsninger. De kan eksempelvis være indbygning af it-sikkerhed i lønsystemer, mødebookingsystemer.
Inden du ansøger, kan det være en god idé at orientere sig i de formelle krav til ansøgere i SMV:Digital. Få mere information omkring ansøgningskrav, ansøgningsproces eller få svar på de mest stillede spørgsmål her.
Ønsker du at se nærmere på nogle af de andre tilskud, der åbner her i efteråret, så læs med her.