Lad os hjælpe jer i gang med digitalisering eller en digital transformation
I årevis har du hørt om digitalisering og digitaliseringens muligheder. Du er måske også i gang med digital markedsføring, et CRM system til dine kundekontakter og har allerede et økonomisystem til regnskab og bogføring.
Men du ved nok også godt, at du kunne gøre mere. Få mere ud af dine medarbejdere og gøre dem gladere samtidig. Hvor I bruger meget tid. Du har sikkert også en formodning om, at du kunne servicere dine kunder lidt bedre og nogle gange svare dem lidt hurtigere.
Men måske har du svært ved at komme i gang og ved ikke helt, hvor du kan og skal starte.
Det er vi specialister i, og vi vil gerne hjælpe dig på vej mod en mere effektiv og digital virksomhed.
Tryk her og bliv inspireret med hvordan andre har forbedret deres kundeservice med digitalisering.
Tryk her og bliv inspireret til hvordan øget overblik med digitale værktøjer skaber værdi.
Tryk her og læs et par eksempler på, hvordan man kan arbejde med værdiudveksling til ens interessenter via en digital platform.
Digitale værktøjer kan også skabe arbejdsglæde.
Digitale hænder handler om digitalisering af arbejdsgange. Tryk her og læs et par eksempler på, hvad det fx kan være.
Vi møder mange overbevisninger i forbindelse med at starte et digitaliseringsprojekt op, som ikke alle har rod i virkeligheden. Her italesætter vi nogle af dem.
Overbevisninger
Hvis du er som de fleste, så vil du helst gøre det, du er bedst til og kender. Det giver god mening. Men hvis du skal digitalisere din virksomhed eller en del af den, så er du nødt til at tænke nyt. Det kan være en svær barriere at komme over.
Det er derfor, du har os.
Du skal ikke være IT-haj for at digitalisere.
Du behøver ikke være en IT-haj eller være skrap til kode og til computere for at digitalisere. Det, du skal byde ind med, er viden om din forretning og en lyst til at gøre den mere digital. Så kan vi hjælpe dig med at afdække, hvad der kan lade sig gøre. Sammen får vi de bedste ideer og dermed løsninger.
Vi har ikke en stor, forkromet løsning, som vi vil trække ned over dig og alle andre. Vi hjælper dig med at identificere det skridt, der skaber den største værdi fra starten – og det er kun det, du forpligter dig til.
Med små skridt er der stadig tid til den daglige drift, og vi hjælper dig med at træne og uddanne dine medarbejdere og kunder løbende, så I er trygge og bliver klar til “det nye”.
Vi sætter spot på mulighederne
Det kan være svært at overskue, hvor du finder de områder, der giver dig den største værdi at digitalisere. Men det har vi værktøjerne til at hjælpe dig med.
Vi arbejder sammen om at finde ud af, hvilke informationer og data, der er vigtige at samle op og hvornår – samt hvordan disse informationer skal flyttes rundt i virksomheden. Det er det, vi kalder for workflow.
I mål med dit digitaliseringsprojekt
Når vi driver og udvikler digitaliseringsprojekter for dig, har vores projektledere fokus på status og fremdrift. De orienterer dig løbende afhængigt af, hvad dit behov er. De hjælper dig med at vælge hvilke veje, vi skal gå, så beslutningerne undervejs bliver nemmere for dig. Sidst men ikke mindst kan de også bidrage med undervisning og projektledelse hos dig.
De betyder kort sagt, at Zispa er der for dig med udgangspunkt i dine behov. Vi kan skræddersy vores service i forhold til dine ressourcer.
Skab overblik
Digitalisering giver overblik, så du effektivt kan håndtere endnu flere kunder eller blive endnu bedre til at optimere de arbejdsgange, du allerede har, som ikke er rutineprægede. Og det kræver ikke, at du er IT-haj eller programmør at arbejde digitalt og få det overblik.
Du får visuelt præsenteret data på en nem og overskuelig måde, så du får et bedre overblik over alt fra ledige ressourcer til overblik over opgaver, elever, produktudvikling, et konkret projekt eller noget helt tredje.
Skab overblik og forlad regnearkene
Uddannelseskoordinationen i Vejen Kommune har fået fuldt overblik over, hvor deres elever er i uddannelsesforløbet og hvilke kurser den enkelte elev har. Der er overblik over sygdom og barsel, og der er styr på praktikpladserne. Der er viden om, om eleverne har kørekort, bil eller cykel til rådighed og flere andre ting. Medarbejderne skal kun søge en elev ét sted – alle oplysninger er samlet der. Det overblik gør dem i stand til at håndtere endnu flere elever.
Skab overblik og mindsk stress
Vejen Kommune Sundhedsfremme benytter Targetboard, og underliggende digital opgavehåndtering til projektstyring. Alle ønsker til systemforbedringer lægges ind. Det giver medarbejderne overblik og mulighed for at håndtere småopgaver i samme arbejdsgang som opgaver af større karakter. Samtidig har det skabt synlighed over for ledelsen over, hvor lang tid opgaverne tager. Det har mindsket pres og stress for medarbejderne.
Bliv en platform
At blive en platform er for mange virksomheder det højeste niveau af digitalisering. Som en platform er din virksomhed et samlingssted, hvor du servicerer en eller flere af jeres interessenter. Det kan være dine kunder – men det kan også være leverandører eller andre samarbejdspartnere.
Det lyder det som et stort projekt, men for de fleste mindre virksomheder kan det lade sig gøre relativt hurtigt. Oftest er der allerede overblik over hvilke data, der skal samles op, hvordan arbejdsgangene er og hvornår kunder og leverandører er i kontakt med virksomheden enten direkte eller inddirekte – og der er som regel kun få systemer og programmer, der skal spille sammen.
Digitalisering af kursusadministration
I samarbejde med House of Six Sigma har vi udviklet eSscholar, som er en digital platform, der samler administration, undervisere og elever på én platform.
Læs mere om House of Six Sigma, Zispa og eScholar
DentaNet servicerer tandlæger
DentaNet holder styr på kursustilmeldte, scanner billetter til deltagelse, sørger for spørgeskemaundersøgelse via en app og udsteder efter kurset et certifikat. Via app’en har kursister adgang til deres kursusbeviser, og virksomhederne kan tilmelde deres medarbejdere til events og kurser via platformen.
Trivsel gjort nemt
Blume Support samler virksomheder, medarbejdere og terapeuter på en fælles platform. Data er ét sted, og der er vandtætte skodder imellem virksomhed og medarbejdere. Statistik kan desuden opsamles anonymt og skabe større viden.
Exceptionel service
Din forretning handler om dine kunder. Vil du have flere og mere loyale kunder, kræver det, at du lytter til dem og deres udfordringer – og gør det nemt at være kunde hos dig. Du skal samle din og dine kollegers viden i tilgængelige systemer og ikke i mennesker.
Du kan optimere kontakten mellem dig og dine kunder. Digitalisering og digitale platforme kan højne kvaliteten og den oplevede service og værdi, du giver dine kunder. En måde er at ensrette processer og arbejdsgange, så servicen er ens hver gang – og du kan måske endda tilføje ‘det lille ekstra’, som kan være en ekstra oplevelse som viden, underholdning eller ….
Faglig viden og certificeringer
På House of Six Sigmas platform serviceres kunder med faglig, relevant viden, der lagres certificeringsbeviser, og platformen holder styr på, hvilke kurser der er gennemført samt præsenterer kursister for andre relevante muligheder.
Hurtigere og bedre service hos KEN
KEN Hygiene System har optimeret håndteringen af servicesager, returneringer og reservedelsbestillinger ved at ensrette kontakten til serviceafdelingen samt nudge kunderne til at udfylde de væsentligste oplysninger fra starten. Det sikrer, at KEN har de nødvendige informationer, og det skaber hurtigere håndtering af kundens henvendelse og en bedre kundeoplevelse.
KEN har skabt større fokus på responstid og givet mulighed for videndeling, fordi man nu nemt kan dykke ned i lignende sager og hente løsninger. Desuden kan man ved sammenligning af data på tværs af sager have en mere proaktiv tilgang overfor de mønstre, de kan identificere. Før lå data i mange forskellige indbakker, hvor det er svært at trække data og sammenligne.
Frigiv tid med “digitale hænder”
At frigive tid handler om at skabe digitale og mere effektive arbejdsgange. Det er typisk i virksomhedens administrative arbejdsgange, at der kan være tid at hente. Når medarbejdere gør det samme igen og igen.
Du kender arbejdsgangene i din virksomhed eller afdeling bedst, og du kan sikkert sætte en finger på, hvor I bruger (for) meget tid – eller hvor kvaliteten ikke er helt tilfredsstillende.
Det kan løses med et sæt digitale hænder, der kan tage over og hjælpe – og på den måde frigive tid til at skabe større værdi for jeres kunder.
Digitalisering af arbejdssedle og fejlmedelelser
TripleNine Fish Protein er gået fra at benytte post-its på fejl og mangler til digital indberetning. Samtidig er de gået væk fra analoge arbejdssedler. Nu frigives arbejdssedlerne om morgenen, og medarbejderne melder ind, hvor langt de er nået med opgaven eller afslutter den fra deres egen app. Det har skabt færre opkald i fritiden og mindre sygefravær. Lignende løsning bruges til håndtering af fejlmeldinger fra produktionen til smede og elektrikere.
Fået overblik over bestillinger
Vejen Erhvervsbeklædning manglede overblik over, hvad der skulle bestilles hjem fra leverandørerne, og hvor langt varerne var i deres interne flow – men der var ikke et ønske om egentligt lagersystem. I stedet blev skabt en digital løsning, der taler sammen med ERP systemet, som i dag sørger for opsamling af varer, der skal bestilles på tværs af kunder til en samlet ordre hos leverandøren. Nu skal de blot registrere modtagelse og markere varen med kundenavn.
Farvel til faxen og goddag til farvekoder
ABC Lavpris gik fra at indsamle indkøbsordrer fra butikkerne via fax til en digital håndtering af ordrerne. I dag lægges indkøbsordrer digitalt, og butikkerne nudges til at huske med farvekoder. Butikkerne finder alle oplysninger vedrørende indkøb i systemet. Det sparer tid og giver en mere effektiv håndtering af handler.
Læs historien om farvel til faxen her
Ensartet digital produktudvikling
Easyfood ville som første projekt gerne samle al kommunikation vedrørende produktudvikling et sted. I dag står de med en digitalisering af arbejdsgangene forbundet med produktudvikling. Det har nemlig gennem årene udviklet sig til et ensrettet og styret digitalt udviklingsflow med sporbarhed, test, nudging og kvalitetskontrol. Løsningen samarbejder med deres Power BI og NAV.
Glade medarbejdere
Med digitalisering kan du højne medarbejderglæden i din virksomhed. Når virksomheden vokser, er det svært at skabe nærhed og kontakt til alle kolleger og medarbejdere.
Det kan være udfordrende at informere alle ens, og derfor har vi udviklet en infoskærm, der er modulopbygget, så den kan tilpasses dit behov. Her kan du informere om eksempelvis udviklingsprojekter, sikkerhedstiltag, arbejdsmiljø, kommende ferier, succeshistorier og meget andet. Dine medarbejdere vil gerne informeres og følge med i, hvordan det går rundt omkring i virksomheden og det skaber et stort ejerskab at være informeret løbende.